torsdag den 3. juni 2010

I kommiteen om beskæftigelse er vi nu kommet igang med den første "rigtige" diskussion. Dagen i går blev brugt til åbningsindlæg fra arbejdstagere, arbejdsgivere og regeringer. I Eu koordinerer regeringerne indlæggende, så den danske regering har endnu ikke haft ordet. det kunne ellers have været spændende at høre, hvordan den ville forklare , at trepartssamarbejdet ikke var inddraget i de nuværende nedskæringer på dagpengeområdet.
Formanden for vores gruppe, Sharan Burrows fra Australien brugte taletiden på, at påpege, at nu havde regeringerne "bailed out the banks" i krisen og nu må der handlinger bag alle de fine ord fra de sidste års ILO arbejdskonferencer. Den globale jobs pact fra sidste år og udtalelsen om en fair globalisering.
Beskæftigelseskommiteen fortsætter sit arbejde de næste dage - meget intensivt - vi slutter kl. 22 hver aften og skal de næste par dage igennem 11 temadiskussioner, om vækst og flere jobs, om anstændigt arbejde, makroøkonomi og beskæftigelse, om migration, og kvinder og beskæftigelse m.m.m.

1 kommentar:

  1. det er ikke nemt at starte på at skrive i en blog. Alle indlæg om beskæftigelseskommiteen bliver sendt af international sekretær, Marie-louise Knuppert, LO

    SvarSlet